_DSC4421

HILLERØDGADE 30

Området omkring Hillerødgade 30 består fortrinsvis af gamle erhvervsbygninger, som gennem tiden er blevet indrettet til rå kontorer for reklamebureauet Sunrise. Sidste skud på stammen er det gamle malerlager, som er blevet til kontorer og kantine for Sunrise Reklamebureau.

Byggeperiode: 2013
Bygherre: C.W. Obel Ejendomme A/S
Arkitekt: Ideas ApS
Ingeniør: Falkon A/S
Areal: 500 m2
Entreprisesum: 5,5 mio. kr.
IMG_3752

RESTAURANT KADEAU, CHRISTIANSHAVN

Indvendig ombygning af eksisterende kontorlejemål på Christianshavn. Lokalerne er omdannet til moderne Michelin-restaurant med plads til 65 spisende gæster. Nyt produktionskøkken og personalefaciliteter. Indretning af tjenerstation og vinkøleløsning. En rigtig hyggelig restaurant indrettet med særligt præg af Bornholmske materialer.

Byggeperiode: 2012
Bygherre: C.W. Obel Ejendomme
Udvikler: Tetris A/S
Arkitekt: Jacob Kornum Arkitekter
Areal: 300 m2
Entreprisesum: 4,4 mio. kr.
DSC0974

PORTHUSET

Et modulopbygget og lidt kedeligt 80’er byggeri i Virum, er åbnet op med et atrium og dele af facaderne er blødt op med listebeklædning, som giver huset sit eget særpræg. Indvendig er nedhængte lofter og modulvægge fjernet, og der er indrettet åbne kontorarealer med glasvægge, med smagfuld belysning og indretning. Det triste modulbyggeri fremstår nu tidssvarende og imødekommende for husets medarbejdere og kunder.

Byggeperiode: 2012
Bygherre: Pelican
Arkitekt: Jacob Kornum Arkitekter
Areal: 1250 m2
Entreprisesum: 8,5 mio. kr.

 

DSC0460

RESTAURANT PRICE, KØBENHAVN K

Indretning af restaurant til Brdr. Price i det fredede Rosenborganneks. Indretning af produktionskøkken og frokostkøkken og spisesal til betjening af 200 kuverter. Skimmelsanering, kloakarbejder for storkøkken, oppudsning af vægge, installationer til storkøkken og indretning af fredede lokaler.

Byggeperiode: 2011 – 2012
Bygherre: NREP og COIN
Arkitekt: Design Group Architects A/S
Areal: 1200 m2
Entreprisesum: 4,6 mio. kr.
DSC6917

KLOSTERSTRÆDE 9

I baggården med indgang fra Klosterstræde og facade mod Vimmelskaftet ligger denne ældre sammenbyggede ejendom, som har fået en indvendig totalrenovering, der er tilpasset Gyldendal. Udover indvendig renovering er der også lavet gårdrenovering med ny belægning og ny port mod Klosterstræde. Hele renoveringen er udført, så den gamle bygningssjæl og atmosfære er bevaret.

Byggeperiode: 2011 – 2012
Bygherre: GADS Fond
Arkitekt: Halvorsen & Jensen Arkitekter
Areal: 1500 m2
Entreprisesum: 13 mio. kr.

 

DSC2895

FREDERIKSBORGGADE 34

Til den trendsættende svenske tøjkæde Monki har Rasmus Friis A/S, som totalentreprenør, udført renovering af tag, facade og ombygning af eksisterende butik og kontor til moderne butikslokale i 3 plan inkl. lager og personalefaciliteter. En udfordrende opgave, hvor bl.a. den nederste del af trappen skulle sløjfes, mens den øverste del skulle bevares.

Byggeperiode: 2011
Bygherre: Københavns Investeringsejendomme
Udvikler: Absalon & Co A/S
Arkitekt: Design Group Architects A/S
Ingeniør: Alectia
Areal: 525 m2
Entreprisesum: 7 mio. kr.

 

århg0883

FINANSTILSYNET

Rasmus Friis A/S har i totalentreprise forvandlet dette lejemål fra en nedslidt industribygning til New Yorker pakhus. Den historiske bygning er med nye glasfacader og fuld indvendig renovering genopstået som kontorbygning, der lever op til fremtidens krav og behov. Ud over kontorindretning på 7.000 m2 er der etableret fitnesscenter i stue/kælder på ca. 2.000 m2 og i gårdrummet er der opført et lagerrum under terræn på 1.000 m2.

Byggeperiode: 2007 – 2009
Bygherre: Århusgade A/S
Udvikler: Tetris A/S
Arkitekt: Hartkorn Arkitekter ApS
Areal: 10.000 m2
Entreprisesum: 110 mio. kr.

 

rhåg5140

REGION HOVEDSTADEN

Med respekt for den ældre ejendom forvandlede vi denne bygning til et moderne erhvervslejemål til Psykiatrisk Center for Region Hovedstaden. Indvendigt er der åbnet op for lysindfaldet, så omgivelserne er lyse og venlige. Det understøtter ønsket om at gøre lejemålet mere lyst og udadvendt. Udvendigt har de nye markante karnapper givet bygningen en varieret og langt mere spændende facade.

Byggeperiode: 2007 – 2009
Bygherre: Århusgade A/S
Udvikler: Tetris A/S
Arkitekt: Hartkorn Arkitekter ApS
Areal: 3.300 m2
Entreprisesum: 35 mio. kr.
liv

ENIGHEDEN 1

Mejeriet Enighedens gamle produktionsrum gennemgik en gennemgående renovering med sans for bygningskompleksets historie, æstetik, funktionalitet og design. De tre etager blev de kreative rammer om design- og kommunikationsvirksomheden Bysted A/S. Udover kontorfaciliteter er der lækre detaljer som skyview, lysvægge og tagterrasse med kunstgræs.

Byggeperiode: 2009
Bygherre: Det Gamle Enigheden ApS
Udvikler: Tetris A/S
Arkitekt: Jacob Kornum Arkitekter
Areal: 1350 m2
Entreprisesum: 122 mio. kr. ekskl. moms
enigh33

ENIGHEDEN 2

Den gamle sidefløj på Mejeri Enigheden er efter en gennemgribende renovering blevet omdannet til et moderne kontorlejemål til Itera Consulting Group A/S. Huset er forholdsvist smalt, og det gav os en enestående mulighed for at udnytte dagslyset fra begge sider af bygningen. Ved at bevare de store vinduer og opføre møderum og kontorer med glasvægge, har vi skabt et unikt og gennemlyst lejemål i fire etager.

Byggeperiode: 2008
Bygherre: Det Gamle Enigheden ApS
Udvikler: Oskar Jensen Gruppen A/S
Arkitekt: Jacob Kornum Arkitekter
Areal: 1.081 m2
Entreprisesum: 122 mio. kr. ekskl. moms