Rasmus Friis A/S har fået til opgave at totalrenovere den historiske bygning ”Riffelsyndikatet” i Nordhavn. Bygningen har været rammen om våbenproduktion og var under 2. verdenskrig udsat for en af de største sabotageaktioner den danske modstandsbevægelse stod bag. Det var BOPA-gruppen, der sprængte bygningen i luften, og satte dermed en effektiv stopper for våbenproduktionen. I dag er den ca. 5.000 m2 store ejendom blevet miljøsaneret og de bærende konstruktioner er tilpassede og forstærket. Den eksisterende bygningskrop får nye vinduespartier og bliver pudset op i den røde farve, der kendetegner Nordhavn. I halvdelen af bygningens facadebredde udføres ny førstesal i moderne design, men i de samme røde toner, så det nye og det gamle falder godt ind med hinanden. I stueplan er 2.500 m2 dagligvarebutik og på 1. sal laves 2.500 m2 moderne kontorlejemål.
Byggeperiode: | 2017 – 2019 |
Bygherre: | RetReal NSF Nordhavn 1 P/S |
Udvikler: | Tetris A/S |
Arkitekt: | Cobe-arkitekter ApS |
Ingeniør: | Acting Bygherrerådgivning ApS |
Areal: | 5.000 m2 |
Entreprisesum: | 92 mio. kr. |